Som personlig træner skræddersyr jeg din personlige trænings- og handleplan i et tæt samarbejde med dig.

Jeg hjælper dig med at specificere dine mål, og tilrettelægger både det overordnede forløb og indholdet af dine træningssessioner. Sammen finder vi ud af, hvor mange timer, jeg skal assistere dig, og på hvilken måde du vil/kan bruge mig.

Det kan være, at du primært har brug for undervisning i hvordan du skal træne, dvs demonstration og tekniktræning af øvelser. Det kan også være, at du har brug for coaching, så du kan overvinde dine indre barrierer for livsstilsændring. Eller at du gerne vil lære, hvordan du kan bakke dig selv op, hvis dit netværk ikke gør det.

Uanset hvad dine behov og mål for et træningsforløb er, kan jeg hjælpe dig. Jeg har erfaring med både vægttab, styrke- og kardiotræning, crossfit, kettlebell og motionboksetræning.

Rammen for din/vores træning kan være Sporting Health Club - et mindre, fuldt udstyret og hyggeligt træningscenter i indre København. Vi kan også træne hos dig privat, på din arbejdsplads eller udendørs, alt efter hvad der passer bedst.

Jeg har naturligvis tavshedspligt.